Sverre Granlund
Sverre Granlund | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 9. november 1918 Sauherad, Norge |
Død | 10. februar 1943 (24 år) Fugløyfjorden, Norge |
Dødsårsag | Faldet i kamp |
Nationalitet | Norsk |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Kompani Linge |
Beskæftigelse | Militærperson, soe-agent |
Deltog i | Operation Musketoon |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Distinguished Conduct Medal, Krigskorset, Krigsmedaljen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sverre Granlund (født 9. november 1918 i Sauherad, død marts 1943) var en norsk korporal, som gjorde tjeneste i Kompani Linge.
Granlund havde før 2. verdenskrig gennemført handelsskolen. Han deltog som frivillig under kampene i Norge i 1940. I marts 1941 drog han til Sverige. Han rejste flere gange tilbage til Norge for at udføre militær træning. Han gennemførte flere kurser i England og tjenestegjorde i Kompani Linge.[1]
I september 1942 deltog han i Operation Musketoon, en britisk sabotageaktion mod kraftstationen i Glomfjord. Granlund omkom, da ubåden KNM Uredd ramte en mine i Fugløyfjorden under Operation Seagull i februar 1943.[1]
Udmærkelser
[redigér | rediger kildetekst]Granlund blev hædret med Krigskorset for fremragende optræden og udvist mod under Operation Musketoon. Granlund havde tidligere i 1942 været sendt på hemmelig militær træning i Norge, og blev tildelt både den norske Krigsmedaljen og den britiske Distinguished Conduct Medal.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Våre falne 1939–1945, første bog, udgivet af Den norske stat, 1949–51
Spire Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |